Dato: 17. maj 2013Selv om Emil fra Lønneberg aldrig bliver ældre end fem-seks år, er det i 2013 faktisk hele 50 år siden, den første bog om ham udkom. Sammenlagt er bøgerne om Emil på verdensplan solgt i over 30 millioner eksemplarer og oversat til 52 sprog. Oftest udgivet med Björn Bergs klassiske originalillustrationer.
Selv filmene har været kæmpe successer med 2,9 millioner biografgæster og én million solgte VHS/DVD.
Emil var den af Astrids figurer, som stod hende nærmest: ikke blot fordi hun holdt så meget af den lille ballademager, hun kendte også selv til miljøet, menneskene og det hårde arbejde på et landbrug i Småland i starten af det forrige århundrede.
Astrid Lindgren fik inspiration til Emil-figuren fra sin far Samuel Augusts barndom og fra sin bror Gunnar. Samuel August voksede op i Vimmerby og havde mange livlige minder om sin opvækst. Han var en god fortæller, og Astrid og hendes søskende hørte mange historier, som Astrid senere brugte i bøgerne om Emil. Astrid Lindgren selv fandt på en del skarnsstreger, men ikke mange var af samme kaliber som Emils.
Igennem jubilæumsåret vil der være mange forskellige aktiviteter. Først og fremmest er Emils officielle fødselsdag d. 23. maj. I juni indvier Astrid Lindgrens Verden en ny del af parken, ”Katholt”, som kommer til at fylde et område på 22.000 m2. I Stockholm, Vimmerby, Mora og Berlin vil der være udstillinger baseret på Emil fra Lønneberg.
I forbindelse med fødselsdagen udkommer SF Film med en jubilæumsudgave af DVD-boksen ”Emil fra Lønneberg”. Boksen indeholder de tre biograffilm om Emil.
Der er desuden tilbud på følgende Lindgren-e-bøger fra Gyldendal.
· Emil fra Lønneberg
· Han er her endnu - Emil fra Lønneberg
· Mere om Emil fra Lønneberg
· Mio, min Mio
· Pippi Langstrømpe
· Pippi Langstrømpe går om bord
· Pippi Langstrømpe i Sydhavet
E- bøgerne kan købes i iBooks eller via Gyldendals app BØRNeBØGER til 69,00 kr. pr. stk. Tilbuddene gælder fra 20. maj til 3. juni 2013.
Med venlig hilsen
Gyldendal og SF Film
Jubilæumspartnere
Foruden Saltkråkan og Bildmakarna Berg, som har ansvaret for rettighederne til karakteren og illustrationerne, tæller gruppen af jubilæumspartnere blandt andet Rabén og Sjögren, Astrid Lindgrens Värld, Micki Leksaker, Svensk Filmindustri, Årytrays og Rörstrand.
For yderligere information
Gyldendal: Presse- og PR medarbejder Vicki Broue Meinertz, tlf. 33 75 56 13, e-mail: mavm@gyldendal.dk
SF Film: Nordic Label Manager Britt Eldrup, tlf. 20 46 64 05, e-mail: be@sf-film.dk